
Kiropraktor
Sofie har erfaring med behandling af patienter i alle aldre og har særlig erfaring med behandling af babyer og børn samt gravide patienter. Under graviditeten oplever mange blandt andet bækken- og lændesmerter samt spændinger i nakke og brystryg, her kan jeg også hjælpe.
Uanset om du kommer med et nyopstået hold i ryggen, skulder- eller nakkesmerter, en mere langvarig smerteproblematik eller noget helt andet, tager jeg altid udgangspunkt i netop din situation og tilpasser undersøgelse, behandling og forløb, så det giver mening både fagligt og personligt.
Jeg bestræber mig altid på at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du som patient er i fokus. For mig er det vigtigt, at du føler dig set, hørt og tryg gennem hele dit forløb.
Lidt mere om mig som kiropraktor:
Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2023 og har siden arbejdet med patienter i alle aldre. Jeg har særlig erfaring med behandling af spædbørn og børn, hvor tryghed og en rolig tilgang altid er i centrum.
Derudover har jeg en særlig interesse for undersøgelse, behandling og håndtering af patienter med hovedpine.
Mit mål er altid at hjælpe dig bedst muligt videre, uanset om dine smerter er opstået for nyligt, eller om du har døjet med dem gennem længere tid. Med udgangspunkt i en grundig undersøgelse og vurdering tilrettelægger jeg et individuelt forløb, der passer til dig, dine behov og din hverdag.
Jeg tror på, at et godt behandlingsforløb handler om mere end selve behandlingen. Det handler også om at skabe forståelse for din problemstilling og finde den rette vej videre sammen.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
- Nakkesmerter
- Brystrygsmerter
- Lændesmerte
- Hold i nakke, brystryg og lænd
- Diskusprolaps i nakke og lænd
- Svimmelhed
- Hovedpine: spændingshovedpine, migræne, nakkehovedpine
- Smerter i skulder/albue/hænder
- Smerter i hofter/knæ/fødder
- Smerter under graviditet
Spædbørnsproblematikker
- Skævt/fladt baghoved
- Kolik/gråd
- Udfordringer ved amning
- Problemer med at trille, krybe eller kravle
- Problemer med at ligge på maven
- Flitsbue/bagsidedominans
- Gylp, silent refluks og refklus
- Mavesmerter/luft i maven
- Motorisk uro
- C-form/bananform